focused guy

Tre fokusområder for dit intranet i 2021

 
 

Er dit intranet klar til 2021 ? Her er fokusområder for dit intranet i 2021 og en guide til at sikre succes.

 

I artiklen intranet anno 2021 giver vi fem anbefalinger til hvad et moderne intranet er, I denne artikel giver vi dig tre fokusområder, som hjælper dig til at sikre at dit intranet kan levere i 2021 og en guide til hvordan du sikre succesen fremadrettet.

Et intranet altid skal understøtte forretningen – så hvad jeres intranet skal i 2021, afhænger selvfølgelig af hvordan 2021 ser ud for jeres virksomhed? Vi må forvente en start på året med fortsat hjemmearbejde, hvorefter restriktionerne gradvist vil blive løftet, for derefter helt at forsvinde. For mange virksomheder vil det betyde, at der skal være stor fokus på følgende områder:

 

1. Onboarding og skalering

Mange virksomheder har opsagt medarbejdere eller haft medarbejdere hjemsendt i længere perioder. Når restriktioner løftes, vil I meget hurtigt skulle opdatere medarbejderne på den nye situation og eventuelt onboarde nye medarbejdere.

Et intranet med udgangspunkt i den digitale medarbejderoplevelse for nye medarbejdere vil kunne hjælpe med hurtig onboarding. Det kan være via personaliseret indhold, adgang til træningsmaterialer og guider målrettet nye medarbejdere – samt en overskuelig digital oplevelse, der gør det nemt at navigere i og holde overblik over opgaver.

Når situationen er ny og der hurtigt skal skaleres, kræver det tydelig kommunikation og uddelegering som intranettet skal understøtte. Et agilt intranet vil være et værdifuldt redskab til både onboarding og skalering.

 

2. Hybrid arbejdsplads

I 2020 lærte vi at arbejde hjemmefra og der blev skabt en forståelse for at man godt kan arbejde selv om man ikke er på kontoret. Mange medarbejdere vil fortsat foretrække delvist at arbejde hjemmefra efter restriktionerne er frafaldet.

Når det bliver muligt at rejse, må vi forvente et øget ønske om at arbejde fra andre steder i verden ud fra argumentationen, hvis jeg kan sidde hjemme og arbejde – kan man vel også sidde på en strand et sted i verden og arbejde?

Derfor vil hjemmearbejde blive til distancearbejde og der vil være et miks af medarbejdere der arbejder online og medarbejdere der er fysisk til stede. Den hybride arbejdsplads, stiller større krav til intranettet, den digitale medarbejderoplevelse og ledelsen end den nuværende situation hvor medarbejderne enten er hjemme eller på arbejdspladsen.

 

3. Intelligent arbejdsplads

På en hybrid arbejdsplads hvor presset for skalering er højt, er automatiserede processer nødvendige for at levere hurtigt og med høj kvalitet.

Intranettet skal derfor være indgangen og overblikket over medarbejderens opgaver på tværs af systemer. Vi har længe kendt til de traditionelle intranet workflows til ferie, kørsel m.m. Men der forventes mere af et intranet i 2021, så hvorfor ikke tilbyde en chatbot til at svare på spørgsmål stillet til jeres HR eller en produktportal med en chatbot for at aflaste produktteamet.

Når vi arbejder digitalt, skaber vi data. Med de rigtige værktøjer kan det give indsigt i hvad medarbejderne anvender, hvor der er problemer og hvad I kan forbedre. Så det intelligente intranet skal ikke blot tilbyde automatiserede processer, men også lære og dermed udvikle sig løbende.

 

5 Afprøvede trin til nemt at udvikle jeres intranet?

Det kan virke uoverskueligt og abstrakt at skulle forholde sig til en digital oplevelse, på tværs af platforme og samle dem i et intranet, som måske ikke har udviklet sig i flere år. Men det er vigtigt at du ikke lader udviklingen af jeres intranet blive til et stort projekt! I stedet skal du følge disse afprøvede trin.

 

1. Hvad er dit udgangspunkt
Du skal starte med at sikre et godt kendskab til hvor I er, hvad I har og hvad der bliver brugt! på jeres intranet. Det kan gøres simpelt ved at kigge det gamle intranet igennem og evt. snakke med et par medarbejdere i forskellige roller i jeres organisation.

 

2. Hvor vil I hen?
Derefter skal I som organisation skabe en vision om den digitale medarbejderoplevelse. I skal beslutte hvad jeres digitale ambition er og hvilken oplevelse I ønsker at tilbyde jeres medarbejdere. Ikke hvilke systemer, men hvilken oplevelse og hvad I har af ressourcer til at skabe disse.

 

3. Valg af platform
Når I har overblik over hvor I er og hvad jeres ambition er kan vi beslutte, hvad der er den rette platform til at nå målet. Hvis I f.eks. er på en SharePoint 2013 on-premise server, skal I overveje om I skal opgradere eller gå i skyen inden i begynder at arbejde med udviklingen af intranettet. Afhængig af jeres udgangspunkt, vision og ressourcer kan de fleste platforme dog optimeres til at levere mere værdi på kort sigt.

 

4. Læg planen Med platformen på plads skal I opbygge en back log af oplevelser, funktioner og forbedringer, som på kort sigt vil skabe værdi for forretningen og understøtte visionen I har opstillet. Start med de user stories som vil levere mest værdi, fordi det også giver energi til og fokus på projektet når de første oplevelser er utrolig positive.

 

5. Løbende udvikling og tilpasning af planen
Back loggen bliver jeres værktøj til at sikre løbende udvikling og tilpasning. Nye ønsker der opstår kan tilføjes og I kan prioritere hvilke emner der giver mest værdi i den næste periode. Ved at lave løbende opdateringer, minimerer I risikoen i opgaverne og maksimerer udbyttet – hvilket ledelsen vil elske. Samtidigt giver i medarbejderne en god digital oplevelse, som hele tiden udvikler sig med forretningen. Dette vil hjælpe til med at sikre at medarbejderne er engagerede og effektive.

 

Se vores webinar om Intranettet 2021

Vil du se eksempler på hvordan den digitale medarbejderoplevelse skabes og få indsigt i trends på intranet markedet, kan du se det webinar NGAGE holdte sammen med Intra2 i starten af 2021. Du kan du læse mere og få et link til webinaret her

 

Synes du artiklen var relevant, så tilmeld dig vores nyhedsbrev  eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig inden for 24 timer.

Kontakt Martin for en uforpligtende dialog

Martin Rossen
Partner og COO