Digital Employee eXperience, DEX eller Digital medarbejderoplevelse alle virksomheder har en, god eller dårlig? – hvordan er jeres?
NGAGE er etableret med en vision om at skabe løsninger med udgangspunkt i den digitale medarbejderoplevelse! I denne artikel forklarer vi begrebet, digital medarbejderoplevelse og hvordan finder man ud af jeres virksomhed har et godt eller dårligt digitalt medarbejder engagement.
Digital medarbejderoplevelse er et nyt begreb, men bliver mere og mere udbredt, især efter at Microsoft i februar lancerede Viva, som er en vision om en employee experience platform. Der er ikke en præcis og bredt accepteret definition af hvad Digital Employee eXperience eller DEX er.
NGAGE definerer Digital medarbejderoplevelse som oplevelsen af de digitale ”interaktioner” en medarbejder har i forbindelse med sit arbejde. Det vil sige interaktioner med sin leder, kollegaer og samarbejdspartnere. Oplevelserne af de digitale interaktioner, påvirker medarbejdernes oplevelse af sin arbejdspladsen og ultimativt medarbejderens ENGAGEMENT. Derfor taler vi om digital medarbejderoplevelse og digitalt medarbejder engagement.
Digitale interaktioner i forbindelse med sit arbejdede er bredt defineret, og kan være alt fra et en infoskærm, et intranet eller platform til digitalt samarbejde. Alle disse interaktioner er blevet centrale i oplevelsen af arbejdspladsen, især i en periode hvor kontakten til arbejdspladsen primært er digital fordi vi arbejder hjemmefra.
For at skabe en god digital medarbejderoplevelse – kræver det at virksomheden tænker alle digitale interaktioner med medarbejderne igennem, med det udgangspunkt, at de skal være designet på en måde at de skaber en god medarbejderoplevelse for den enkelte medarbejder. Det stiller krav til løsningerne som skal være brugervenlige og tilrettet den enkelte medarbejder.
Vi har tidligere beskrevet intranettets udvikling fra en intern webside til en digital oplevelse og hvad der kendetegner en god digital medarbejderoplevelse af et intranet. Disse forhold kan udbredes til andre digitale løsninger.
DEX handler ikke kun om IT-platform, fordi DEX handler om oplevelsen – så virksomheden kan kun skabe en god digital medarbejder oplevelse ved at der er sammenhæng mellem tre grundlæggende dicipliner i virksomheden som er
- Strategien for den digitale udvikling af jeres virksomhed. Det er vigtigt at de digitale processer og værktøjer understøtter virksomhedens overordnede strategi og udvikling mod en digital understøttet forretningsmodel
- HR som arbejder med medarbejderudvikling og engagement, skal bidrage og skal inddrage den digitale medarbejderoplevelse i deres arbejde med medarbejderengagement. Samtidigt kan HR bidrage til uddannelse og understøtte god digital adfærd. Når arbejdet primært er digitalt vil en stor del af den sociale interaktion med kollegaer også blive digital, her har HR også et ansvar.
- Teknologi og implementering. En god digital medarbejderoplevelse kræver at man har gode digitale værktøjer som er brugervenlige. Samtidigt kræver det at de er velimplementerede og brugerne har været involveret i hvordan værktøjerne er implementeret, så de passer til de forskellige medarbejdergruppers behov.
En god digital medarbejderoplevelse skabes i ”sweetspottet” mellem strategi, HR og teknologi.