Det er næsten et år siden at SharePoint 2013 fik statussen “end of life”. SharePoint 2013 var en af de største intranetplatforme i Danmark, og derfor er der over de sidste par år blevet udskiftet og opgraderet rigtigt mange intranet. Corona-pandemien fik sat skub i den hybride arbejdsplads og Microsoft har blandt andet lanceret nye produkter – såsom Microsoft VIVA suiten, hvilket synliggør forventningerne til behovet omkring intranet har ændret sig.
Traditionen tro starter NGAGE året med at kigge på, hvad et intranet er anno 2024.
Når vi kigger på intranettets rolle, så har Teams og Microsoft VIVA overtaget en del af opgaverne, bla. som indgangen til den digitale medarbejderplatform. At VIVA platformen er et område Microsoft satser meget på blev bl.a. understreget ved, at navnet ”Yammer” er blev lagt i graven, og at produktet nu er rebrandet som VIVA Engage. Samtidig ser vi at suiten af VIVA produkter i øjeblikket er oppe på otte produkter.
Fremadrettet bliver kunstig intelligens også en del af intranettet – i forhold til Microsoft så lancerer de Microsoft 365 Copilot som AI platform.
På webinaret kigger vi på, hvad disse nye tekniske muligheder betyder for intranettet og om vi skal levere nogle af de klassiske intranet-discipliner på en helt ny måde. Derudover viser vi elementer fra Microsoft VIVA, SharePoint og Teams, samt giver en smagsprøve på mulighederne i Copilot og hvordan den kunstige intelligens påvirker den digitale arbejdsplads.
På webinaret kommer vi ind på:
- Hvad er et intranet i 2024?
- Hvordan indgår intranettet i en samlet medarbejderplatform?
- Eksempler på, hvordan virksomheder har skabt et moderne intranet
- Erfaringer om at arbejde agilt med udviklingen af jeres digitale medarbejderplatform og intranet
Webinaret er afholdt d. 8. februar 2024 via teams.
Vil du vide mere?
Ønsker du sparring eller har yderligere spørgsmål til noget, er du velkommen til at tage kontakt til Esben Rytter via kontaktinformationerne herunder for en uforpligtende dialog.