Har du prøvet at bruge ChatGPT til at løse en arbejdsopgave? Fx at skrive et venligt svar på en mail eller lave oplæg til en agenda? Mange danske virksomheder har allerede taget AI i brug på den ene eller den anden måde, men mange holder også fortsat igen. Er vores data gode nok? Hvor ender de henne? Er det overhovedet lovligt for os? Og hvad med GDPR?
Spørgsmålene er mange og vi møder mange af dem i vores daglige arbejde. Men der er nok ingen tvivl om, at AI er kommet for at blive og derfor er det vigtigt at du tager stilling og sætter dig ind i området.
For at hjælpe på vej med nogle af de etiske og juridiske overvejelser har vi i dette webinar allieret os med Kathrine Kidde Mehlsen fra SKOV Advokater. Hun er certificeret IT-advokat med speciale indenfor kunstig intelligens. Igennem en dialog med Esben gør hun os alle sammen klogere på, hvilke juridiske og etiske overvejelser, man skal gøre sig som dansk virksomhed, der gerne vil tage AI i brug. Vi giver dig en bred forståelse af emnet og hjælper dig med at forstå, hvordan du kan bruge teknologien på en ansvarlig måde.
Vi dækker emner som:
- Hvad er AI, og hvordan fungerer det?
- Hvordan kan AI hjælpe danske virksomheder?
- De juridiske rammer for brug af AI i danske virksomheder.
- De etiske overvejelser, som danske virksomheder bør tage højde for, når de bruger AI.
Webinaret er afholdt d. 11 april 2024 via TEAMS.
Tilmeld dig herunder
Ønsker du sparring eller har yderligere spørgsmål til noget, er du velkommen til at kontakte Esben Rytter via kontaktinformationerne herunder for en uforpligtende dialog.
Sorry, the comment form is closed at this time.