Bliv klogere på brugen af AI i din organisation

Som en del af Viva Insights kan du nu få indblik i din organisations brug af Copilot for Microsoft 365. Indsigterne er anonymiserede og du får indblik i, hvordan Copilot har indflydelse på dine medarbejderes hverdag fx i forhold til møder, e-mails, chat, dokumenter og søgning. 

Kender du Viva Insights? Mange forbinder mest Viva med nogle irriterende e-mails, som snager i ens mødevaner, arbejdstider mm. Men Viva Insights er meget mere end det. Viva Insights er nemlig  en del af Microsoft Viva, som er en platform designet til at forbedre medarbejderoplevelsen ved at integrere værktøjer og applikationer, der understøtter den digitale arbejdsplads med KPIer, tilfredshedsanalyser, læring og meget mere

 

Nyeste skud på stammen indenfor Viva Insights er et Copilot Dashboardet, som giver dig data til dels at måle Copilot for Microsoft 365s indflydelse i din organisation og til dels at drive adoption overfor hele eller dele af din organisation. Dashboardet er pt i preview, men bliver rullet ud globalt fra juli måned 2024.

 

I artiklen her dykker vi ned i mulighederne i det nye dashboard og giver dig indsigt i, hvordan du kan bruge det som input til at drive adoption på Copilot for Microsoft 365. Hvis du mangler information om VIVA platformen, så finder du flere ondemand webinarer her – fx om at bygge løsninger til frontline workers eller en mere generel introduktion til VIVA platformen.

Hvad er Copilot Dashboardet?

Microsoft Copilot Dashboard er et overblik over, hvor Copilot for M365 er i brug i din organisation og hvordan det påvirker medarbejdernes hverdag. Copilot Dashboard er inddelt i 4 dele. I afsnittene herunder, gennemgår vi hver af de fire dele.

Readiness/parathed

Readiness/parathed-fanen giver dig et teknisk overblik over Copilot. Her ser du informationer om licenser og hvor vidt de er i brug. Du kan også se, hvor mange personer i din organisation, der bruger forskellige Microsoft 365 apps, hvor Copilot er tilgængelig. Dette kan støtte dig i en vurdering af, hvordan Copilot påvirker arbejdet på tværs af i din organisation.

Adoption/Ibrugtagning

Denne tab giver dig et indblik i, hvor mange medarbejdere, der bruger Copilot, i hvilke apps og hvordan.

I forbindelse med udrulningen af dashboardet i løbet af sommeren 2024, bliver denne tab efter sigende udvidet med muligheder for at filtrere resultaterne, så du kan sammenligne adoption trends på tværs af grupper og funktioner. Det giver dig mulighed for at identificere områder, hvor du kan sætte ind for at hjælpe ibrugtagningen i gang.

Det vil ligeledes hjælpe dig til at identificere brugergrupper, som er early adopters af teknologien og dermed kan bruges til at give feedback og som kan agere ambassadør overfor andre medarbejdere.

Impact/påvirkning

Her får du indsigter i, hvordan Copilot påvirker medarbejdernes hverdag. Du vil få indblik i, hvordan brugerne anvender Copilot i løbet af deres arbejdsdag og hvilke opgaver, der er løst vha. Copilot. Fx hvor mange møder, der er opsummeret med Copilot, eller dokumenter, der er oprettet vha. Copilot.

Løsningen er integreret med spørgeskemaundersøgelser fra Viva Glint og Viva Pulse eller 3. part systemer, så du får en endnu dybere og mere kvalitativ indsigt fra medarbejderne selv.

Learning/Læring

Har finder brugerne forskellige ressourcer, som dygtiggør dem inden for AI. Der er videoer og tekstguides med best practise og how-guides i, hvordan man løser forskellige opgaver vha. Copilot.

Hvor tilgår jeg dashbaordet?

Du kan tilgå dashboardet enten på aka.ms/CopilotDashboard eller via Viva Insights appen i Teams.

Hvornår får jeg det?

Dashboardet bliver tilgængeligt fra juli måned 2024 og vil være tilgængeligt for brugere af Copilot for Microsoft 365 med en Viva Insights licens.

Vil du dykke dybere ned i Copilot Dashboardet?

Så er du altid velkommen til at tage fat i os! Vi har en dyb kendskab til både Copilot og Viva platformen og tilbyder forskellige forløb for at hjælpe dig og din organisation godt i gang med Copilot. Vi tilbyder bl.a. parathedsanalyser, startegiforløb og hands on undervisning i AI generelt og Copilot specifikt. 

 

Du er altid velkommen til at kontakte Esben for flere informationer og en uforpligtende dialog. Du finder hans oplysninger nederst på siden her

Credit: Microsoft

Vil du vide mere?

Kontakt Esben for en uforpligtende dialog, hvis du er interesseret i at høre mere Copilot dashboard

 

Kontakt Esben for mere info

Esben Rytter
Partner og CEO
+45 30 10 88 73