I takt med at kunstig intelligens bliver mere integreret i vores hverdag, har EU vedtaget en omfattende lovgivning, der sigter mod at regulere anvendelsen af AI – den såkaldte AI-forordning, også kendt som AI-acten. I sommeren 2024 trådte AI Acten i kraft, og det er derfor relevant for danske virksomheder at forholde sig til den, i takt med at vi tager AI-funktioner i brug.
Dette webinar giver dig et overblik over AI-forordningen, dens formål og de praktiske konsekvenser, den vil have for danske virksomheder. AI acten har til formål at regulere brugen af kunstig intelligens i Europa ved at sikre, at AI-systemer, der anvendes i EU, er sikre, gennemsigtige, etiske og i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og værdier. Loven klassificerer AI-systemer i forskellige risikokategorier, fra minimal risiko til høj risiko, og fastsætter specifikke krav og forpligtelser for hver kategori.
På webinaret vil Kathrine Kidde Mehlsen, certificeret IT-advokat fra SKOV advokater, gøre os klogere på lovgivningen og hvordan danske virksomheder skal forholde sig til den.
Kathrine er advokat med speciale i databeskyttelse, IT-kontrakter og digital lovgivning. Til daglig hjælper hun bl.a. virksomheder med at overholde databeskyttelsesretlige regler, hvor hun rådgiver i juridiske risici ved behandling af personoplysninger, udarbejder interne politikker og compliance projekter.
Vi vil også dække følgende emner:
- Introduktion til AI-forordningen
- Tidsfrister og milepæle, der er vigtige for din virksomhed at være opmærksom på
- Praktiske råd og vejledning til, hvordan din virksomhed sikrer overholdelse af AI-forordningen
Efter webinaret vil du have en bedre forståelse af, hvad AI-acten indebærer, hvornår du skal forholde dig til den, og hvordan du bedst kan forberede din virksomhed på de nye krav. Vi afslutter webinaret med en Q&A.
Webinaret afholdes via Teams torsdag d. 12. juni kl. 09:00-09:50.