Sikker AI med brugerne i centrum

AI rummer et enormt potentiale til at forbedre arbejdsgange, styrke beslutninger og øge medarbejdertilfredsheden – men kun hvis teknologien implementeres ansvarligt og med respekt for data, brugere og forretningens behov.

Udnyt potentialet med
AI og data

AI er en banebrydende teknologi, som udvikler sig i højt tempo. Der er meget hype omkring mulighederne, og selvom ikke alt lever op til forventningerne, er potentialet stort. Rigtigt anvendt kan AI automatisere opgaver, styrke beslutninger og frigøre tid til det, der skaber reel værdi.

Samtidig stiller teknologien nye krav. For at udnytte AI sikkert og effektivt skal der være styr på data, rettighedsstyring og lovgivning. Det handler ikke kun om teknologi, men også om mennesker og ansvarlighed.

AI omfatter mange forskellige løsninger, herunder chatbots, sprogmodeller og billedgenkendelse. Microsoft har samlet flere af sine værktøjer under navnet Copilot og gør det muligt både at anvende færdige løsninger og udvikle skræddersyede AI-assistenter.

Hos NGAGE arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang. Vi kortlægger jeres behov og brugsscenarier, vurderer datakvalitet og compliance, og finder den rette teknologi til opgaven. Vores mål er at sikre, at AI skaber værdi, fungerer i praksis og opleves som et naturligt og trygt værktøj i hverdagen.

En struktureret og holistisk tilgang

AI kan skabe reel værdi i forretningen, men det kræver en struktureret og menneskecentreret tilgang. Uanset om I er i gang eller stadig på tærsklen til jeres AI-rejse, hjælper vi jer videre med konkret rådgivning og løsninger, der matcher jeres modenhed og ambition.

Et godt sted at starte er et inspirationsmøde, hvor I får indsigt i teknologierne og ser konkrete eksempler på, hvordan AI skaber værdi i andre organisationer. Det kan udvides med en workshop, hvor vi sammen identificerer relevante use cases, datagrundlag og næste skridt.

AI bør ikke stå alene, men integreres i jeres strategi for digitalisering og organisationsudvikling. Det kræver ledelsesopbakning og klarhed om formål og ressourcer. Samtidig er det afgørende at arbejde med datakvalitet, compliance og rettighedsstyring – her understøtter vi med en AI-readiness analyse, så I får overblik og tryghed.

Vi anbefaler at starte i det små. En chatbot med adgang til afgrænsede data kan være en god måde at opbygge erfaring og skabe tidlige resultater. Samtidig sikrer vi, at løsningerne respekterer både datasikkerhed og brugernes behov.

Teknologien er vigtig, men det er medarbejderne, der skaber værdien. Derfor er træning, forankring og kommunikation en naturlig del af vores tilgang. AI skal være en hjælp i hverdagen, ikke endnu et komplekst system.

Gamle systemer og usammenhængende data er ofte en barriere. Vi hjælper jer med at skabe det nødvendige tekniske fundament og sikre, at I kan arbejde struktureret med AI uden at miste fodfæstet i en hurtigt udviklende teknologisk virkelighed.

Vores AI services

På en times online møde får du en konkret gennemgang af, hvordan andre virksomheder har skabt værdi med de teknologier, I allerede har adgang til via Microsoft-platformen. Vi tager udgangspunkt i jeres nuværende setup og viser, hvor potentialet ligger – både teknisk og forretningsmæssigt.

Du får indsigt i relevante cases, anbefalinger baseret på erfaring og en klar retning for, hvordan I kan komme videre.

Vi afholder en workshop, hvor vi kombinerer inspiration med konkret analyse. Sammen kortlægger vi jeres systemlandskab og identificerer, hvor AI kan skabe reel værdi i organisationen – baseret på jeres forretning og de data I allerede har.

Vi vurderer samtidig den organisatoriske parathed og giver jer et samlet oplæg med anbefalinger til næste skridt.

Målet er at skabe klarhed over både muligheder og vejen frem, så I kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeres nuværende setup kan understøtte AI-værktøjer med adgang til forretningsdata, tilbyder vi en teknisk analyse af jeres parathed.

Vi gennemgår jeres datakilder, rettigheder og datastrukturer og vurderer, om fundamentet er på plads. På et opfølgende møde præsenterer vi vores indsigter og anbefalinger, og I får en rapport med konkrete forslag til, hvordan I kan blive teknisk klar.

Vi anbefaler desuden en fast rutine for løbende kontrol af dataadgang og struktur, så I hele tiden har styr på jeres tekniske modenhed i forhold til AI.

Når I går i gang med at bruge AI i organisationen, er det afgørende med en struktureret tilgang. Vi stiller en erfaren NGAGE-konsulent til rådighed, som sikrer fremdrift og forankring – typisk i et afdelingsvist forløb.

Vi starter med en kommunikationsplan og målrettet træning på udvalgte use cases. Undervejs støtter vi medarbejderne i anvendelsen og evaluerer løbende, så vi kan justere og sikre effekt.

Forløbet afsluttes med en analyse af erfaringerne og en plan for næste fase, så AI kan rulles ud i resten af organisationen på et oplyst og dokumenteret grundlag.

Vi tilbyder målrettet AI-træning med udgangspunkt i Copilot til Microsoft 365, men tilpasser også andre AI-værktøjer efter behov. Forløbet klæder medarbejdere på til at bruge AI effektivt og ansvarligt i deres daglige arbejde.

Vi starter med at etablere et fælles sprog og giver deltagerne en inspirerende introduktion til mulighederne. Derefter går vi i dybden med teknikker til god prompting, sikker brug af AI og etisk ansvar.

Eftermiddagen bruges på praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i deltagernes egne arbejdsopgaver. Målet er, at alle kan omsætte træningen direkte i praksis, når de er tilbage ved skrivebordet.

Vi implementerer en chatbot, der kører i jeres eget miljø og kun har adgang til de data, I vælger. Det kan fx være personalehåndbogen, IT-vejledninger eller andre interne dokumenter.

Chatbotten kan også bruges til at understøtte opgaver som nyhedsskrivning, tilbudsudkast eller videndeling – afhængigt af jeres behov.

Vi tager udgangspunkt i et gennemprøvet rammeværk, hvilket gør det muligt at implementere hurtigt og tilpasse løsningen til jeres systemer og sikkerhedskrav.

I får en brugsklar løsning, der kan skabe værdi fra dag ét.

Vil I videre end standardværktøjer, hjælper vi jer med at udvikle jeres egen AI-løsning baseret på Azure AI Services. Med adgang til Microsofts forudtrænede modeller kan vi hurtigt bygge løsninger til fx oversættelse, billedgenkendelse eller dokumentforståelse.

Vi kan også træne sprogmodeller på jeres egne data og opbygge skræddersyede modeller, der passer til jeres forretning og systemlandskab.

Har I en idé eller et behov, så lad os tage en konkret snak om, hvordan vi kan omsætte det til en sikker og skalerbar AI-løsning.

Vi hjælper jer med at etablere og drive et ambassadørnetværk, hvor nøje udvalgte AI-ambassadører fra forskellige afdelinger understøtter den lokale anvendelse af AI.

Ambassadørerne fungerer som bindeled mellem brugere og ledelse, og deres rolle er både at sikre, at AI bliver brugt aktivt – og at retningslinjer og datasikkerhed overholdes i praksis.

Vi faciliterer fire årlige netværksmøder, hvor ambassadørerne får ny viden, deler erfaringer og løbende udvikler deres rolle. Det skaber lokal forankring og højere adoption i hele organisationen.

Microsoft 365-platformen giver jer stærke muligheder for at styre, hvilke data AI har adgang til – og hvilke den ikke må bruge. Vi hjælper jer med at sætte de rette rammer op, så følsomme eller uegnede data ikke indgår i AI-kilder.

Det kan fx være ved at anvende Microsofts datamærkning (labels) til at ekskludere specifikt indhold eller beskytte følsomme oplysninger.

Der findes flere tekniske greb, som tilsammen skaber det nødvendige sikkerhedsgrundlag, før I ruller AI bredt ud. Vi rådgiver jer i, hvordan det gøres korrekt og i tråd med jeres datastrategi.

Værktøjskassen til
sikker AI med brugeren i centrum

Azure AI

Azure AI giver mulighed for at udvikle AI-løsninger, der understøtter jeres arbejde via fx sprogforståelse som giver jer mulighed for blandt andet oversættelser, dokumentanalyse og indholdsoplæg. Men AI kan også bruges til at skabe intelligente løsninger med billede, video og lyd, der frigiver tid og forbedrer oplevelsen for medarbejderne.

Copilot Studio

Med Copilot Studio kan brugerne bygge egne chatbots og AI-agenter uden at kode. Det gør det muligt at skabe værktøjer, der f.eks. hjælper medarbejdere med onboarding, feriepolitik eller trivselsspørgsmål – direkte i Teams eller på intranettet – og dermed sikre nem adgang til viden og støtte.

Microsoft Purview

Purview er med til at sikre, at jeres data håndteres ansvarligt. Det giver overblik over, hvem der har adgang til hvilke data, og hjælper jer med at leve op til GDPR og interne datasikkerhedskrav. En vigtig byggesten, hvis AI skal bruges ansvarligt.

Copilot Microsoft 365

Copilot i Microsoft 365 fungerer som en digital assistent i fx Word, Outlook og PowerPoint. det betyder f.eks. hurtigere udarbejdelse af politikker, stillingsopslag og præsentationer. Den er også tilgængelig i teams og kan hælpe med opsummering og mødeforberedelse. Det øger effektiviteten uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi arbejder blandt andet med